Det grå guld 3. møde

19. maj 2017

Mandag den 15. maj afholdt ”Det grå guld” sit 3. møde.

Hovedtalerne var henholdsvis direktør John Klinby og borgmesterkandidat Henrik Jørgensen.

John Klinkby, der sammen med sønnen Lars, ejer virksomheden EXPO-NET Danmark A/S, fortalte levende om virksomhedens udvikling og de fremtidsplaner, virksomheden har i støbeskeen. Virksomheden blev etableret i 1959 i København, hvor man startede med fremstilling af  plastnet til brug ved emballering af frugt. Da virksomheden voksede, flyttede den til Rødovre. I 1971 flyttede virksomheden til Georg Jensens Vej i Hjørring, hvor den stadig er og har udviklet sig til en meget stor virksomhed, der efter flere tilbygninger nu råder over 10.000 m2, og der er ansat 85 medarbejdere. Der anvendes en meget moderne produktionsteknologi, hvilket gør virksomheden fleksibel med mulighed for mange størrelser og styrker på de forskellige net. Virksomheden eksporterer varer til 30 lande, så der er ikke kun i Europa, men også til Australien og de arabiske lande. Et spændende indlæg som John Klinkby fremviste og fortalte om med stor entusiasme.

Henrik Jørgensen gav en orientering om planlægningen af det kommende valg og orienterede om  arbejdet i byrådet og ikke mindst om ønsker til det kommende budget.