Henrik Jørgensen

30. december 2017

tlf. +45 4193 7720

Valgt ind i Hjørring byråd ved kommunevalget i 2013.




send en mail til Henrik Jørgensen

Personlig hjemmeside

facebook - Henrik Jørgensen, Byrådsmedlem

facebook - Personlig side

Kommunale erhverv

      
  • Byrådsmedlem
  • Medlem af: Økonomiudvalget
  • Næstformand Fritids, Kultur og Bosætningsudvalget
  • Bestyrelsesformand Vendsyssel Teater

Bestyrelsesmedlem:

  • Hirtshals Havn A/S
  • Hjørring Vandselskab A/S
  • Hjørring Erhvervscenter
  • Hjørring Kunstmuseum
  • Hjørring Kommunes Kunstudvalg

Folketingskandidat i Brønderslev Kredsen


Jeg er gået ind politik hovedsageligt fordi jeg mener demokratiet har brug for en større brede i byråd og også i Folketinget. Der behov for politikkere der har ”prøvet lidt af hvert” i livet uden for de cirkler, hvor politikkere ofte færdes.

Jeg har gennem min periode som poltikker i Byrådet i Hjørring skabt gode liberale aftryk i beslutningerne gennem hårdt politiske arbejde i respekt for de demokratiske spilleregler.

Det er en politikers fornemste ansvar – at forandre og forbedre den verden vi lever i.

Det er jeg klar til forsat at gøre og nu også som Folketingskandidat.

Jeg vil  gøre den indsats der er nødvendig for at sikre en god fremtid for vores landsdel og vores Kommune.

Der skal tænkes nyt og anderledes. Vi politikkere skal stramme ballerne og lære lytte til hvad Borgerne ønsker og se udad.

Det synes jeg er de klare signaler vælgerne har sendt til os både her i landet og ikke mindst i udlandet.

Heldigvis er der flere muligheder end forhindringer i vores verden og jeg er sikker på at vi gennem samarbejde og politisk vilje kan udstikke de nødvendige rammer for at skabe vækst i Hjørring kommune –  en kommune midt i Skandinavien.

En kommune med plads til mennesker og livskvalitet. En kommune, hvor vi tør tage de rigtige beslutninger, tænke langsigtet ,være ambitiøse og visionære i vores handlemåde.

Det har jeg arbejdet for i denne Byrådsperiode og det vil jeg arbejde for i de kommende fire år

 

Hvem er jeg og hvor kommer jeg fra?

Jeg holder af musik fra rå rock til bevægende opera. Jeg holder af Teater. Jeg har stor interesse for kunst og kultur. Dyrker motion og spiller golf. Den globale udvikling og dens påvirkning af Danmark, det nære samfund og menneskets ligeværd ligger mig meget på sinde. Jeg er religiøs på en søgende måde. Jeg er medlem af folkekirken og tror på det gode i mennesker. Jeg tror på at det vi mennesker har skabt også kan ændres af os mennesker og derfor kan det meste lade sig gøre – hvis vi vil og er enige om det.

Jeg er født i 1956 og opvokset hos mine bedsteforældre i Hjørring. Jeg er gift med Gitte siden 1979, hun er også fra Hjørring. Vi har fire døtre Christina, Louise, Anne og Lotte og fire børnebørn, Isabella, Sylvester Berta og Olivia.

Jeg er udlært i Søren Holm Isenkram i Hjørring og har slået mine folder i 13 år i forskellige stillinger i Dansk Supermarked, der består af Bilka, Føtex og Netto.

Turen gik til FDB som direktør. Næsten ti gode år, der blev afsluttet med dannelsen af COOP Norden, der er en fusion af de kooperatives forretningsenheder i Danmark, Norge og Sverige.

Her jeg lærte det politiske håndværk. Flere hundrede selvstændige brugsforeninger, butiksbestyrelse, repræsentantskaber og hovedbestyrelser i Danmark, Norge og Sverige skulle se den samme ide og vision og stemme ja til at danne COOP Norden. Det gjorde de.

Det var også i FDB perioden jeg arbejdede i Fakta som direktør, hvor vi fandt på sloganet ” Det tager kun 5 minutter – men vi vil så gerne have du bliver lidt længere” og ”Har du talt med din fakta medarbejder i dag” . Motiverede medarbejdere er den vigtigste forudsætning for en organisations succes.

Derefter gik turen til IC Companys, en dansk succes inden for modebranchen med mange kendte mærker, bl.a. Inwear, Peak Performance, Tiger of Sweden samt mange flere. Den gang med butikker i hele verden fra Canada i vest til Polen i øst. Mange forskellige kulturer at forene om et fælles mål.

I 2003 gik turen hjem til Hjørring. Det havde Gitte og jeg talt om i flere år, at vi ville og nu kom muligheden, da jeg fik tilbudt et job i DTF travel.  Jeg blev senere medejer af virksomheden som vi solgte til Stena Line i januar 2011.

Jeg sidder i forskellige virksomhedsbestyrelser. Jeg er selvstændig forretningsmand,  investerer i ejendomme og Virksomheder med vækstpotentiale og et værdigrundlag der er foreneligt med socialt og lokalt ansvar.

Det meste af min tid går med politik.


tilbage til forsiden