Tårs Venstre på Vendsyssel Teater

20. juni 2017

Tårs Venstre havde indbudt medlemmer og disses naboer med i teateret efter tæppefald.

Godt 50 havde tilmeldt sig rundvisningen på Vendsyssel Teater, en rigtig fin aften med en dybdegående rundvisning både på de skrå brædder og bag kulisserne.

Tilslutningen var så stor, at man måtte opdele rundvisningen i to hold. Der var tydeligvis stor stolthed at spore hos begge ”turguider” hvilket bidragede til stor forståelse for teaterets virke og bemanding.

Planlagt var oprindelig indlæg fra vores to byrådskandidater Lone Olsen og Bjarne Mølgaard, men da snakken gik så lystigt under den efterfølgende middag ”Hos Uffe”, ja, så valgte man at undlade dette.