Lisa Pedersen

Lisa Pedersen

Byrådskandidat


Om Lisa Pedersen

Jeg hedder Lisa Haugaard Pedersen, og er bosat i Hjørring.

Som socialrådgiver med speciale i børneområdet har jeg et stærkt fagligt og menneskeligt fundament for mit politiske engagement. Jeg arbejder for at styrke det specialiserede børneområde i vores kommune – for børnene er vores fremtid, og vi har et fælles ansvar for at sikre, at de får den støtte, tryghed og udvikling, de har brug for.

Jeg ønsker at udvide og målrette tilbudsviften til børn og unge, så vi kan skabe reelle muligheder for trivsel, læring og et godt liv – uanset baggrund. Samtidig brænder jeg for at sikre relevante og attraktive uddannelsestilbud til vores unge, så de vælger at blive i – eller vende tilbage til – kommunen. Det kræver et tæt samspil med både erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne.

Jeg tror på værdien af iværksætteri og vil arbejde for at skabe gode rammer for nye, konkurrencedygtige virksomheder. Et stærkt erhvervsliv er med til at sikre både bosætning, mangfoldighed og et rigt arbejdsliv i vores kommune.

Mine mærkesager:

Styrket indsats for børn og familier

  • Flere og bedre tilbud til børn med særlige behov
  • Tidlig indsats og forebyggelse i fokus
  • Større opmærksomhed på at støtte talentfulde børn, så alle får mulighed for at udvikle deres potentiale

Unge og uddannelse i centrum

  • Flere lokale og relevante uddannelsestilbud
  • Gøre Hjørring kommune attraktiv for unge at blive i, eller vende hjem til.

Støtte til erhvervsliv og iværksættere

  • Bedre rammer for nye virksomheder og innovation
  • Tættere samarbejde mellem erhvervsliv og kommune

Øget bosætning og fællesskab

  • Skabe attraktive rammer for liv, job og familier
  • Fremme mangfoldighed og sammenhængskraft i Hjørring kommune